ET BÆREDYGTIGT
BOFÆLLESSKAB
Åben Grund hver søndag kl. 12:30-13:30.
Kom og mød os i salgsvognen, hør meget mere om projektet og gå en tur i den smukke natur. Deltagelse kræver tilmelding til danbolig på 86 15 68 11 eller aabyhoej@danbolig.dk
Gå en tur på grunden og oplev ”Tour de Kløverbakken”, hvor du via QR-læser på mobilen kan se 12 små film om bofællesskabet.
I det kuperede terræn omkring Bendixminde i udkanten af Odder Vest, opføres det bæredygtige Bofællesskab Kløverbakken
Kløverbakken er stiftet af ildsjæle fra Odder, der de sidste tre år har arbejdet på at realisere visionen om et bofællesskab med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Ildsjælenes arbejde har de sidste mange år ført dem vidt omkring – og de har høstet erfaringer fra talrige besøg hos både nye og gamle bofællesskaber i både ind og udland. Det er dette omfattende arbejde der ligger til grund for udformningen af Bofællesskabet Kløverbakken.
Med seks forskellige boligtyper og størrelser henvender Kløverbakken sig til alle aldre, familieformer og livssituationer. Her hersker troen på, at alle tilføjer fællesskabet værdi, og at mangfoldighed skaber socialt ansvar, forståelse og sammenhold.
Det er visionen, at områdets kommende bofæller sammen skal definere fællesskabet og hvad det skal indeholde. Alt dette uddybes på stifternes egen hjemmeside, hvor de sammen med en voksende arbejdsgruppe og nytilkommende købere løbende udvikler det indhold, der skal fyldes i rammerne.
Dette site vil derfor primært omhandle de rammer, der vil gøre det muligt for bofællerne at udleve deres drøm om at bo i et bæredygtigt, visionært og socialt bofællesskab.




Boliger med store visioner
Kløverbakken skiller sig ud fra det klassiske boligkvarter med sine bæredygtige materialevalg og sine visioner om fællesskab.
Hele området er opført ud fra landsbyen som grundtanke. I Kløverbakken fungerer fælleshuset som landsbyens gadekær og hjerte. Det er herfra det levende fællesskab udspringer – og herfra beboerne ad krogede veje og stier begiver sig ud til de fælles gårdrum og værksteder – eller hjem til privatheden og familien i de enkelte boliger.

Fakta om boligtyperne
Kløverbakken består af 58 boliger, fordelt på 28 1-plans-boliger og 30 2-plans-boliger.
Derudover opføres et fælleshus på 396 kvm, et 150 kvm stort væksthus, 3 mindre væksthuse, værksted, byttecentral og et fælles cykelskur.
Vil du kontaktes af ejendomsmægler med mere info og en uforpligtende snak om Kløverbakken?